Lidt om os
 
Børnehuset i Vallerød er en fuldt aldersintegreret, privat daginstitution, normeret til 62 enheder (12 børn under 3 år og 40 børn fra 3-6 år).

 

Børnene er fordelt på tre stuer, Bikuben, Myretuen og Lærkereden, og i perioder vil det forekomme, at der er færre/flere børn i huset, og/eller børn med særlige behov indskrevet.

Børnehuset blev oprettet i et samarbejde mellem Rungsted Børnehaveforening og Danske Daginstitutioner i 1975, og er beliggende i naturskønne omgivelser i det gamle Vallerød tæt på skov, Vallerødskolen samt offentlige transportmuligheder.

Det samlede etageareal er 381 kvadratmeter og hele grundarealet er 3260 kvadratmeter.

Vi holder af udeliv og er i besiddelse af en stor dejlig legeplads på ca. 2800 m2, hvor der er rige udfoldelsesmuligheder.

I hverdagen vægtes samarbejde på tværs af stuerne i aldersopdelte grupper højt og ”frihed under ansvar” er vigtige nøgleord for os.



Sidst opdateret 24. september 2013