Uddannelsesinstitution
 

Børnehuset i Vallerød som uddannelsesinstitution

Børnehuset modtager jævnligt pædagogstuderende i henholdsvis øvelses- og lønnet praktik. I den forbindelse har Børnehuset opsat nogle overordnede mål for praktikforløbene:

  • At praktikanten opnår at skabe god kontakt til børnene samt tager initiativer på egen hånd.
  • At praktikanten har overblik over børnene som gruppe.
  • At praktikanten kan indgå i en dialog og et samarbejde med forældre og personale.
  • At praktikanten samarbejder målrettet med personalet omkring planlagte aktiviteter og temaer.
  • At praktikanten i samarbejde med personalet i det daglige arbejder ud fra de pædagogiske læreplaners temaer.
  • At praktikanten generelt formår at deltage aktivt i hverdagen i Børnehuset, samt overholder aftaler, fastsatte mødetider og tavshedspligten.

Der er selvfølgelig forskellige forventninger til praktikanten alt efter hvilken praktikperiode det er. Dette kan ses i "Praktikbeskrivelsen". 

Udover pædagogstuderende modtager Børnehuset også PAU-elever (Pædagogisk assistentuddannelse), samt jævnligt elever fra kommunens skoler i en – to ugers erhvervspraktik.


Sidst opdateret 18. maj 2017