Vi forventer, at børnene er smurt med solcreme hjemmefra, når de møder i Børnehuset om morgenen.
Vi eftersmører midt på dagen. I Børnehuset anvender vi solcreme, der er astma og allergitestet, men ønsker I, at jeres barn bliver smurt med egen solcreme, skal I aftale det med stuens personale.
På de solrige sommerdage søger vi midt på dagen enten indenfor eller skygge på legepladsen, da det er her solens stråler er mest skadelige. Vi vil selvfølgelig dagligt opdatere os i forhold til dagens uv-indeks.